HVORDAN KAN OVERGREB SKE?

Man kan undre sig over, hvorfor en del børn og unge accepterer at mødes med voksne mennesker, som har til hensigt at udnytte dem seksuelt. For at skabe en forståelse for barnet eller den unges villighed til at lade sig udnytte seksuelt, er det vigtigt at forstå begrebet grooming.

Grooming
På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvori krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer barnet eller den unge til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. På dansk har vi ikke et tilsvarende ord, som rummer samme mangfoldighed, og det er grunden til introduktionen af grooming i det danske sprog.

Groomingprocessen
Grooming kan foregå mange steder, fx over nettet. Groomingprocessen begynder allerede første gang, krænkeren får kontakt med det potientielle offer. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang for på den måde at udvælge de svageste – dem der er lettest at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt – uden fysisk vold eller tvang – at forgribe sig på barnet seksuelt.

Venskabsfasen
Når et givent barn er blevet udvalgt af den pågældende voksen, starter venskabsfasen, som er den fase, hvor krænkeren begynder at engagere sig i barnet for at vise interesse for og spørge ind til de ting, der berører barnets hverdag. Barnet begynder samtidig at skabe en illusion om, at den voksne er barnets  ven.

Risikovurderingsfasen
Relationen bevæger sig nu ind i risikovurderingsfasen, som er den del af relationen, hvor krænkeren forsøger at undersøge risikoen for at blive opdaget. Hvis kontakten er startet over nettet, vil krænkeren undersøge om barnet har adgang til egen computer og hvorfra barnet sidder og chatter for at undgå andre voksnes indblanding. Hvis kontakten er udenfor cyperspace handler risikovurderingsfasen om at undersøge mulighederne for at være alene sammen med barnet uden andre voksnes indblanding. Når groomingsprocessen foregår i den virkelige verden, vil krænkeren være optaget af også at groome barnets omgivelser. Det kan f.eks. handle om, at barnets andre voksne får et indtryk af, at det er godt for barnet at have noget alene tid med krænkeren, så de ikke forholder sig kritiske til kontakten.

Den eneste ene fasen
Herefter bevæger processen sig videre til den eneste ene fase. Relationen får mere og mere karakter af samhørighed og gensidighed. En gensidighed, der forudsætter og bevirker, at det, de to personer har sammen, må forblive hemmeligt for ikke at gå i stykker. Følelsen af og tanken om tillid bliver ofte introduceret ved, at den voksne spørger til, hvor meget barnet stoler på ham. Barnet reagerer ofte ved at sige, at det stoler ubetinget på personen.

Den seksuelle fase
Når den gensidige relation er etableret fortsætter kontakten ind i den seksuelle fase. Indtil nu har krænkeren taktisk arbejdet på, at relationen fremstår positiv for barnet. Den omsorg, krænkeren har vist, samt den gensidige tillid og samhørighed, der præger forholdet, gør at den voksne er en vigtig person i barnets liv. Når relationen træder ind i den seksuelle fase, vil krænkeren langsomt begynde at kræve ydelser fra barnet.

Krænkeren vil i starten ofte gå langsomt frem, for at barnet ikke bakker ud. Krænkeren vil begynde at stille spørgsmål, der meget direkte berører seksuelle emner, emner, som barnet ofte ikke er bekendt med at tale om. På trods af det ukendte emne, som samtalen drejer sig om, og på trods af, at barnets grænser presses, vil barnet ofte opleve det som ufarligt, fordi barnet indtil nu blot har positive erfaringer med relationen. Barnet kan dog have svært ved at navigere i denne situation, da det ikke er vant til at tale om disse emner. Krænkeren vil samtidig løbende minde barnet om det positive, de har sammen, hvilket yderligere vil understøtte barnets oplevelse af det positive forhold.

Krækeren vil have for øje at bearbejde barnet så det bliver klar til at deltage i de seksuelle aktiviteter. Til det formål kan krænkeren vælge at præsentere barnet for pornografisk og erotisk materiale med børn for derved at bearbejde barnets modstand mod de seksuelle emner og aktiviteter.

Barnet føler ansvar og skyld
Når den seksuelle aktivitet er en realitet, vil krænkeren typisk gøre barnet opmærksom på, at barnet jo gerne selv vil eller at det jo godt kan lide det. Andre gange vil krænkeren fortælle barnet, at det var barnet der startede det hele. På den måde er krænkeren med til at placere et ansvar for den seksuelle aktivitet hos barnet.

Det særlige ved groomingprocessen er, at krænkeren har været i stand til at manipulere  barnet i en sådan grad, at det ofte ender med, at krænkeren uden brug af fysisk vold eller tvang vil kunne forgribe sig på barnet seksuelt. Hvis man ikke forstår groomingprocessen, vil offerets handlinger komme til at fremstå som uforståelige eller som ønskede, og man får ikke øje på krænkerens manipulerende strategi der ligger bagved.