VANSKELIGHEDER VED AT FASTLÅ SEKSUELLE OVERGREB

Den viden vi har i dag om børns reaktioner på seksuelle overgreb, har vi både fra voksne med følger af overgreb i barndommen og fra børn, der er blevet fysiologisk undersøgt og/eller psykologisk udredt umiddelbart i forlængelse af det konkrete seksuelle overgreb.

På denne side kan du læse om vanskelighederne ved at isolere senfølger af overgreb og ved at fastslå, hvorvidt der er tale om overgreb ud fra barnets reaktioner.

Svært at isolere følger af selve overgrebet
Det er svært at isolere følgerne fra et overgreb fra andre problemer en person kan opleve – både for voksne og for børn.

Når voksne fortæller om overgreb mange år efter, de har fundet sted, kan en række faktorer spille ind på deres oplevelse af overgrebene. Eksempelvis har det stor betydning, hvordan overgrebet er blevet håndteret af familien og andre i den pågældendes netværk.

Mange børn, der undersøges for overgreb, har ofte oplevet omsorgssvigt eller andre problemer, som giver nogle følger, der er svære at adskille fra reaktionerne på seksuelle overgreb.

Vanskeligt at fastslå et overgreb
Selvom de fleste børn, udsat for seksuelle overgreb, viser tegn på forskellige psykiske problemer, findes der ikke symptomer, der gør det muligt entydigt at fastslå, at barnets problemer skyldes seksuelle overgreb. Nogle børn klarer sig forholdsvist godt igennem overgreb, mens andre børn kan føle sig grebet af depression og angst.

Diagnoseforslag
Noget litteratur peger på en sammenhæng mellem anoreksi og seksuelle overgreb, og argumenterer for, at barnet gennem den anorektiske adfærd sætter grænser og rammer for sig selv, som tidligere har været overskredet eller brudt (Rick, 2005).

Anden litteratur peger på at børn kan “adskille” sig fra den konkrete overgrebssituation ved at “flygte” fra den ubehagelige virkelighed, også kendt som dissociation. Denne “virkelighedsflugt” kan betragtes som en mekanisme, som barnet ikke-bevidst anvender til at beskytte sig selv fra de oplevelser, som det kan opleve som meget traumatiserende. Denne virkelighedsflugt peger nogle forskere på, at barnet kan tage med sig i andre situationer, så det i forskellige sammenhænge, af andre mennesker, opfattes som fjernt og fraværende.