RELATIONELLE SENFØLGER

Seksuelle overgreb kan beskrives som et relationelt traume, fordi barnet, gennem den voksnes manglende empati og respekt for barnets grænser, oplever et tillidsbrud. Tillidsbruddet bliver særligt tydeligt, når krænkeren er en voksen, som også indgår i en omsorgsrolle overfor barnet, eller når overgrebene ikke opdages og stoppes af andre omsorgspersoner, som barnet har tillid til.

Da vores tidlige relationer danner grundlaget for vores senere relationer til andre mennesker, kan sådanne tillidsbrud bidrage til, at man som voksen fortsat kan opleve betydelige problemer i relationer til andre mennesker.

På denne side kan du læse mere om:

Grænseproblemer

Mange børn har oplevet, at seksuelle overgreb har fundet sted i en relation, hvor der også har været positive følelser, og hvor eksempelvis leg har indgået. Barnet oplever derved, at dets egen oplevelse af, hvad der føles trygt, sjovt eller rart, gradvist og flydende bliver overskredet, hvilket opleves meget ukontrollabelt og angstfuldt, idet barnet ikke har mulighed for at sige fra og holde fast i sine egne grænser.

Vanskeligt at skelne mellem egne og andres behov
Ved den fysiske invadering overskrides den psykologiske grænse mellem, hvad der er mig, og hvad der er den anden, hvilket kan betyde, at det bliver vanskeligt at mærke og skelne egne behov fra andres, og andres behov kan føles mere rigtige og acceptable end ens egne.

Hertil kommer, at barnet i det seksuelle overgreb oplever, at dets følelser ikke bliver mødt, forstået, anerkendt og accepteret hos den voksne, hvilket gør det vanskeligt for barnet at forstå sine følelser, samt at have tillid til, at de er socialt accepteret og normale. I stedet oplever barnet ofte, at dets følelser bliver direkte fordrejet og manipulet, eksempelvis ved at krænkeren fortæller barnet, at det selv ønsker eller kan lide det, som sker.

Svært at skelne mellem rigtigt og forkert
Dette kan gøre det vanskeligt for barnet og senere den voksne at gennemskue, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt i selv dagligdagssituationer og relationer. Det kan hermed være vanskeligt at opretholde en indre følelse af sikkerhed og tro på egen evne til at skelne mellem, hvad der føles rigtigt, og hvad der føles forkert, og til at sætte grænser. Hertil kommer, at overgrebene ofte er forbundet med hemmeligholdelse, hvilket skaber en uvirkelighedsfornemmelse i barnet, som kan medføre følelser af at være ensom, isoleret og anderledes.
Nedbrydelse af evne til indrestyring og differentiering 

Overordnet kan det beskrives som, at barnet – og senere den voksne – får vanskeligheder vedindrestyring og differentiering. Ved indrestyring skal forstås evnen til at mærke egne følelser, tanker og behov og handle ud fra disse, og ved differentiering skal forstås evnen til at adskille egne følelser, tanker og behov fra andres. Den manglende eller beskadigede kontakt til egne følelse og behov kan desuden give sig til udtryk ved en usammenhængende selv- og identitetsfølelse, hvilket skal forstås som, at det kan være svært at mærke, hvem man selv er.

Problemer med evnen til at handle indrestyret og differentieret i forhold til andres følelser og behov, kan betyde, at det bliver vanskeligt at træffe gode valg for sig selv.

Skyld og skam

Alle børn bliver født med en naturlig seksuel drift, men børn og unge er ikke udviklet til en voksen-seksualitet. At få vækket sin seksualitet for tidligt kan derfor i sig selv opleves meget skyld- og skamfuldt. Skyld og skam har sammenhæng, men er dog forskellige følelser.

Skyld handler om, hvad vi gør, og hvordan vi handler, mens skam handler om vores blotte eksistens, dvs. selve den person vi er. Man kan med andre ord godt føle skam over at have været udsat for et seksuelt overgreb, uanset om man oplever sig selv som skyldig og ansvarlig for, at det er sket eller ej.

I det seksuelle overgreb bliver barnet brugt til at tilfredsstille en andens behov, hvilket i sig selv kan opleves meget nedværdigende og skamfuldt. Hertil kommer, at det ikke er ualmindeligt, at børn reagerer seksuelt, når de udsættes for overgreb, hvilket barnet kan tolke som udtryk for, at det selv havde lyst.
Forstærket følelse af skyld og skam

Skyld- og skamfølelser forstærkes ofte i de situationer, hvor barnet rent faktisk har følt lyst- og behagelighedsfølelse. Der kan være tale om situationer, hvor den voksne med krænkende adfærd har været meget kærlig, forsigtig og blid i sin tilgang til det seksuelle overgreb, og hvor grænserne mellem omsorg/nærhed og det seksuelle overgreb har været meget flydende. Barnet og senere den voksne kan også føle skyld og skam over, at de blev belønnet med f.eks. slik, gaver eller særlige privilegier i forbindelse med overgrebene. For nogle børn, kan det at påtage sig skyld, give et håb om selv at kunne gøre noget anderledes for derved at stoppe overgrebene.
Selvbebrejdelse og utilstrækkelighedsfølelse

Børn, der har været udsat for et seksuelt overgreb, har ofte gjort meget for at beskytte sig i overgrebssituationen og mange har sagt fra, men er ikke blevet hørt eller troet. Derfor kan barnet og senere den voksne opleve, at han/hun ikke handlede tilstrækkeligt, og at overgrebene derfor var dets egen skyld, hvilket kan opleves meget skamfuldt. Det er heller ikke ualmindeligt, at voksne med senfølger dømmer sig selv som børn ud fra en voksenforståelse. Dette betyder, at den voksne kræver af sig selv, at det som barn skulle have været i stand til at håndtere og stoppe overgrebet på en voksen måde, som ikke var muligt for barnet i situationen.

Skyld- og skamfølelser forstærkes ofte yderligere af de holdninger, der eksisterer i samfundet om overgreb som noget forkert, ækelt og forkasteligt.

Selvværd og depression

Skyld- og skamfølelse har sammenhæng med følelsen af vores eget værd – altså selvværd. Hertil kommer, at mange børn ved det seksuelle overgreb oplever en naturlig aggressiv forsvarsreaktion. Når denne ikke kan vendes udad, vendes den i stedet ofte indad og bliver til selvhad og selvfordømmelse.

Lavt selvværd og depression er derfor en meget hyppig senfølge for mennesker, som har været udsat for seksuelle overgreb. Nogle forsøger at kompensere for det lave selvværd ved at skabe et ydre billede af sig selv, som viser, at man har styr på sit liv, er succesfuld og derfor er værd at holde af.

Selvdestruktiv adfærd

Den mangelfuldt udviklede evne til at mærke og/eller handle på egne følelser og behov (jf. ovenstående), kan gøre det vanskeligt at forudsige og handle på dårlige situationer og forhold i livet, samt at træffe gode valg for sig selv.

Gentagelse af negative mønstre
Det er derfor ikke ualmindeligt, at mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen igen og igen oplever nye traumer og dårlige livsvilkår igennem livet.

Nogle oplever, hvad der kan beskrives som et gentagelsessyndrom, hvor de igen og igen befinder sig i situationer og relationer, som minder om overgrebet og situationen omkring det. Gentagelsessyndromet kan forstås som et forsøg på at reparere de følelsesmæssige og kropsoplevede skader.

Selvskadende adfærd som psykisk smertelindring og selvkontrol
Mange mennesker, som har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, udvikler forskellige former for selvdestruktiv adfærd. Dette kan have et direkte udtryk som eksempelvis cutting, spiseforstyrrelser, selvmord og selvmordsforsøg, eller mere indirekte udtryk, som eksempelvis misbrug af alkohol, stoffer eller mad, opsøgning af farefyldte situationer eller prostitution.

Selvbeskadigelse kan forstås som en måde at gøre den psykiske smerte, som den seksuelt misbrugte oplever, konkret og synlig på og en måde hvorpå den uvirkelighedsfølelse, som overgrebet ofte er forbundet med, forsøges at gøres virkelig, da dette virker angstdæmpende. Selvbeskadigelse kan derfor både være et signal til omverdenen om den psykiske smerte, som den misbrugte oplever, og/eller have en selvregulerende funktion.

Ved selvregulering skal forstås, at den selvskadende person søger at regulere sine følelser ved at dulme eller bedøve den psykiske smerte gennem påføring af fysisk smerte og/eller misbrug af eksempelvis mad, motion, arbejde, sex, alkohol og/eller stoffer. Selvbeskadigelse kan også have karakter af selvafstraffelse som konsekvens af oplevelsen af selvhad, mindreværd, skyld og/eller skam.
Prostitution

Flere undersøgelser har vist, at mange prostituerede har en seksuel overgrebsproblematik med sig, hvorfor prostitution for disse mennesker kan forstås i sammenhæng med, at de personlige og seksuelle grænser er blevet nedbrudt, som følge af det seksuelle overgreb.

Prostitutionen kan være udtryk for et ønske om at kunne kontrollere seksuelle situationer, som står i kontrast til barndommens erfaringer og følelser af afmagt, og derigennem et forsøg på at reparere på barndommens overgreb. Andre har gennem overgrebet oplevet at blive belønnet, hvorved seksuelle ydelser er blevet en indlært handelsvare.

Sociale problemer

Det kan være meget vanskeligt at indgå i et parforhold og etablere en familie, når man har været udsat for overgreb under opvæksten, og nogle lever uønsket et liv som enlig. For begge køn kan tanken om at stifte familie og være forælder for egne børn være dilemmafyldt. Der kan opstå modstridende følelser omkring selv at have haft en barndom præget af seksuelle overgrebsoplevelser og svigt, og at skulle give et andet lille menneske omsorg, nærhed og kærlighed.
Tilknytningsvanskeligheder

Det kan ligeledes være svært at indgå i tættere venskaber eller arbejdsmæssige sammenhænge, hvorfor mange oplever gentagne arbejds- og uddannelsesskift og/eller sygemeldinger, hvilket kan medføre en dårlig eller ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller et professionsvalg, hvor man har mulighed for at arbejde alene.

Nogle mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb tidligere i livet, kan desuden opleve en vedvarende rastløshed, hvor det kan være svært at finde indre ro. Den indre uro kan bidrage til, det er vanskeligt at blive i f.eks. bolig, job, uddannelsesforløb eller parforhold i længere tid ad gangen.

De gentagne relationelle vanskeligheder kan være meget lidelsesfyldte, idet de kan medføre følelser af at være anderledes, socialt isoleret og ensom. Mange oplever en ambivalens mellem på den ene side at ønske at knytte sig an, men samtidig at frygte at blive svigtet eller forladt.