KROPSLIGE OG NEUROLOGISKE SENFØLGER

På denne side kan du blandt andet læse mere om:

Forsvarsmekanismer
I det seksuelle overgreb tvinges barnet til at indgå i en voksenseksualitet, som det endnu ikke har udviklet sig kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt til at kunne forstå og håndtere.

Barnet oplever derved oftest angst for at blive ødelagt eller tilintetgjort, samtidig med at det hverken kan flygte eller forsvare sig overfor den voksne, som på alle områder er både større, hurtigere og stærkere.
Flugt eller fastfrysning

Biologisk er mennesket i lighed med andre pattedyr udviklet til at reagere med kamp eller flugt i overvældende faresituationer. Når disse reaktioner ikke er mulige, reagerer mennesker – i lighed med andre pattedyr – med en blokering eller “fastfrysning”, som har til formål at beskytte imod den faresituation, som man hverken kan flygte eller kæmpe imod.

Fastfrysning kan således ses som udtryk for handlingslammelse og magtesløshed i forhold til situationen, hvilket opleves meget angstfyldt.

Det skal hertil siges, at mange børn i stedet “flygter i tankerne” ved eksempelvis at forestille sig, at overgrebene sker for en anden, ved at flygte ud af kroppen eller ved at flygte til et fantasisted i tankerne, mens overgrebet finder sted.

Vedvarende faresignaler fra nervesystemet
Når barnet således er magtesløs i forhold til at bringe sig ud af den farefyldte situation, forhindres det i at opleve at kunne mestre og beskytte sig selv i forhold til situationen. På et neurologisk plan kan det betyde, at nervesystemet vedbliver med at sende signal til barnet – og senere den voksne – om, at det både/enten fortsat er i fare, hvilket bl.a. giver sig kropsligt til udtryk ved uro, stress, angst, vrede osv., og/eller, at det er magtesløst, hvilket giver sig kropsligt til udtryk ved følelser af depression, manglende energi, manglende kontakt til omverdenen osv.

Denne fortsatte kommunikation fra nervesystemet er en særlig mekanisme, som bl.a. gør sig gældende ved Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD).

Post Traumatisk Stress Forstyrrelse (PTSD)

I de senere år har stadig flere undersøgelser vist, at mange mennesker, som udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, senere udvikler PTSD.

PTSD er kendetegnet ved tre symptomgrupper; invaderendeundgående ogvagtsomhedssymptomer.

Invaderende symptomer

Ved invaderende symptomer skal blandt andet forstås, at man igen og igen får mareridt, erindringer og tanker om overgrebene, som kan blive aktiveret ved eksempelvis lyde, lugte, følelser eller andet, som minder en om overgrebet.

Erindringerne kan komme pludseligt og uventet, og er ofte ledsaget af stærke og angstfulde kropslige og følelsesmæssige reaktioner, som befandt man sig igen midt i overgrebet.

Undgående strategier

I et forsøg på at beskytte sig selv imod disse påtrængende erindringer og overvældende følelsesmæssige reaktioner, udvikler mange forskellige undgåelsesstrategier, som er måder, hvorpå man forsøger at undgå at komme til at tænke på eller blive mindet om overgrebet. Sådanne strategier kan være undgåelse af forskellige steder, situationer, lugte osv.

Selvom strategierne således har en beskyttende virkning, så har de også den ulempe, at de medfører en betydelig indskrænkning i den personlige frihed, ligesom at mange kan føle sig skamfulde og anderledes i forhold til andre mennesker.

Vagtsomhedssymptomer
Vagtsomhedssymptomer omfatter en konstant anspændthed overfor omgivelserne, som eksempelvis en følelse af hele tiden at være på vagt, en tendens til nemt at blive forskrækket, øget lydfølsomhed, hukommelses- og koncentrationsproblemer, samt vanskeligheder ved at opnå ro og ved at falde i søvn.

Disse reaktioner tjener til at beskytte individet mod igen at befinde sig i en farefyldt situation, men da det kræver meget energi hele tiden at være (unødigt) på vagt, betyder det ofte, at man er meget træt og har mindre energi og overskud til andre aktiviteter.

Seksualitet

Mange mennesker med senfølger kan opleve invaderende erindringer, angst og kropslige reaktioner i forbindelse med deres seksualitet i voksenlivet.

Problemer med seksuel lyst

Reaktionerne er beskrevet under afsnittet om PTSD og kan være ødelæggende for den seksuelle lyst, da følelser og reaktioner forbundet med overgrebene kan opstå i en seksuel relation til en partner, som man ellers er tiltrukket af, elsker og føler sig tryg ved.

Det kan være vanskeligt at indgå i et seksuelt parforhold, uanset om ens partner kender til overgrebene eller ej, da kropslige reaktioner eller invaderende erindringer kan opstå pludseligt og uventet.

Der kan opstå skyld og skam over enten at afvise sin partner, eller man kan risikere at gå ud over sine egne grænser af angst for at virke afvisende.

Sammenblandede følelser
Når overgrebet har fundet sted i en relation til en voksen, som også har været kærlig og omsorgsfuld, kan barnet opleve, at der sker en sammenblanding af følelser af kærlighed, omsorg, nærhed og seksualitet, hvilket kan gøre det vanskeligt for barnet – og senere hen den voksne – at adskille disse følelser (jf. ovenstående).

Dette kan eksempelvis opleves som vanskeligheder ved at adskille og mærke, hvornår man har behov for omsorg og nærhed, og hvornår man har et seksuelt behov.

For andre kan seksualiteten blive oplevet som en “handelsvare” for at opnå kærlighed, omsorg og/eller anerkendelse.